Min datter fortæller at alle de andre børn i hendes klassen spiller computer og snakker over facetime. Mine unger på seks og otte år har endnu ikke fået hverken computer, tv, telefon eller tablet. Men begynder at overveje om vores (fra)valg kan få negative sociale konsekvenser for dem. Er bange for at de ikke får opbygget samme venskaber som de andre børn der sidder og gamer og snakker sammen efter skole. Ingen at ungerne har interesse i at få flere skærmprodukter end vi allerede har ( fælles TV og en bærbar computer ), så det ville også være at prakke dem noget på at introducere dem for gaming. De andre unger spiller blandt andet minecraft og roblox.

Min datter havde en mobiltelefon allerede fra 0. årgang. Den var selvfølgelig begrænset i sin funktionalitet og skærmtid generelt, men ræsonnementet var at hun altid kunne få fat på os, hvis hun havde et behov for det.

Hun er 5. årgang i dag, og vi har ikke rigtigt set tilbage på det med nogle former for fortrydelser. Efterhånden som behovene opstod, låste vi op for mere funktionalitet på hendes telefon og det har altid været en fælles dialog i hjemmet.

Vi var selvfølgelig ikke de eneste forældre der havde givet vores barn en telefon med allerede fra 0. årgang, men vi var nok de eneste der havde sat Family Link op og gik op i skærmtid og anvendelse. Det var noget der dukkede op på forældremøder hvert år - nogle forældre mente at det skabte ulighed fordi Albert ikke havde en telefon, mens Line havde en nyere iPhone og så var der sikkert en enkelt eller to der også havde iPads.

Men som udgangspunkt havde vi fokus på vores datter, hendes behov og hendes trivsel i forbindelse med at give hende en mobiltelefon.

I dag foregår rigtigt meget af det sociale i den digitale verden - og min datter fortæller at der stadig er et par enkelte børn, som enten ikke har en telefon eller som ikke må være på de sociale platforme de andre børn er på … og de bliver en smule ekskluderet fra fællesskabet.