Jeg er nysgerrig!

  • EnligSvale@feddit.dk
    link
    fedilink
    arrow-up
    10
    ·
    3 days ago

    Jeg er langtidssygemeldt med stress. Jeg er virkelig glad for at have køkkenhave, men de sidste par år er det ikke blevet til noget, og det jeg plejede have er fuldstændig tilgroet. Nu er det som om, der er begyndt at være lidt mere at rykke med, så jeg har købt ind til at gå i gang med nogle forskellige ting. Om ikke andet så er ideerne i hvert fald begyndt at komme tilbage.

    Først og fremmest har jeg et drivhus liggende, der skal bygges op ad en gavl. Jeg købte det sidste år i et anfald af kådhed, og jeg har ikke engang pakket det ud. Det skal samles, og så skal der laves en sokkel af træ, for soklen på vores hus stikker ud, så bunden skal hæves op til toppen af soklen. Jeg har tegnet en plan for hvordan det skal bygges, men jeg skal lige samle drivhuset først, så jeg er helt sikker på, at målene faktisk passer.

    Derudover vil jeg anlægge noget ny køkkenhave, som er tættere på huset, og som er nemmere at holde end det gamle var. Der har jeg købt nogle kanter, så det bliver et 4x4 meter “højbed” man kan steppe op i, for så kan jeg få sneglekant på. Vi har helt overdrevent mange dræbersnegle, og de gør mig sindssyg, så det handler simpelthen om at få så meget areal som muligt ud af de samme meter sneglekant. Jeg ruller pap ud og smider kommunekompost på, så det bliver no dig, og det kunne sikkert have godt af at ligge et halv år, inden jeg bruger det, men jeg vil se, om det ikke kan gå alligevel.

    Egentlig er det allervigtigste at have noget at gå og pille i og at få den der følelse af faktisk at få bygget noget og groet noget og at have haft fingrene nede i jorden og sådan. Det må ikke gå for hurtigt. Jeg når kun det jeg når. Men jeg bliver da glad, hvis jeg ender med at få et par hjemmedyrkede grøntsager til sommer :)

    • Klorofyl@feddit.dkM
      link
      fedilink
      arrow-up
      3
      ·
      2 days ago

      Gl med projektet. Kommer der nogle billeder op :) ?

      Btw, angående snegle, de kan ikke svømme. I teorien kunne man lave en lille voldgrav om ens køkkenhave, og så burde man være sneglefri efter nogle år.

      • EnligSvale@feddit.dk
        link
        fedilink
        arrow-up
        4
        ·
        2 days ago

        Det kan være der kommer billeder, hvis nu det bliver pænt, og der faktisk kommer til at gro noget :)

        Jeg har tænkt på alle mulige sneglehindringer, herunder at få ænder og så anlægge køkkenhaven indhegnet inde i ændernes indhegning, så der bliver et slags fæstningsværk bemandet af ænder. Men man kan altså godt drukne i gode ideer. Lige nu har min moral vist brug for, at der bare kommer noget i jorden.

        Jeg har fundet en lidt alternativ sneglekant, som er egetræslister med kobber på undersiden. Det er jeg spændt på at prøve af.

        • Klorofyl@feddit.dkM
          link
          fedilink
          arrow-up
          3
          ·
          16 hours ago

          Vi har også haft snakket om ænder i mange år efterhånden. Det er lidt skidt at det ikke er blevet til noget endnu.

          Angående dit snegleværn, hvorfor lige egetræ og kobber? Det er jo materialer der er til at få fat i til rimelige penge.

          • EnligSvale@feddit.dk
            link
            fedilink
            arrow-up
            2
            ·
            14 hours ago

            Jeg fandt en hjemmeside, der solgte de færdige lister, så det er dem, der står for materialevalget. Men egetræslisterne skulle holde rimelig længe, og kobberet - som sneglene undgår fordi det zapper deres tæer eller sådan noget - er ikke så udsat, fordi det vender nedad. Jeg har prøvet tidligere med kanter af metal, og jeg synes det er en træls løsning. Man kan få de der sæt, der passer til pallerammer, og så bliver ens have nødt til at at være bygget af pallerammer, og de er desuden enormt dyre ift. hvor meget areal, man får ud af det. Jeg har også tidligere brugt nogen, man selv skulle klippe til med en metalsaks. Det var billigere, men hjørnerne var rigtig nemme at skære sig på, og i sidste ende kravlede sneglene ind gennem samlingerne.

            • Klorofyl@feddit.dkM
              link
              fedilink
              arrow-up
              1
              ·
              5 hours ago

              Er der strøm i kobberet ?

              Synes også pallerammer er ret grimme som højbede. De hører til bag Netto og på havnen osv ;)

              Ville til enhver tid vælge et flot højbed lavet af douglas : ) fandt lige helt random dette på dba

              https://www.dba.dk/recommerce/forsale/item/205321?ci=2

              Havde måske brugt lidt tyndere planker og så lige givet dem en gang høvl ;)

    • Burgerlegend@lemm.eeOP
      link
      fedilink
      dansk
      arrow-up
      5
      ·
      2 days ago

      Også mega fedt projekt. Kæft jeg føler mig kedelig med alle de inputs der kommer. Det lyder mega fedt, og godt at tage det i små bidder med stress - så bliver du nemlig ikke stresset over det!

      Men godt nok at have et mål, med et par grøntsager til sommer. Så har du noget at arbejde ud fra kan man sige.

      Hvilke grøntsager, frugter og andet har du tænkt dig at dyrke? 🤩

      • EnligSvale@feddit.dk
        link
        fedilink
        arrow-up
        4
        ·
        2 days ago

        Udendørs tænker jeg kartofler, gulerødder, løg, squash og græskar. De er ikke så svære at dyrke, og det er ting, jeg ved, vi får brugt. Derudover vil jeg prøve med majs og bønner. Jeg har haft bønner før men ikke majs. Jeg vil prøve at lave et hjørne med et setup, der hedder “de tre søstre”, hvor man får bønner til at gro op ad majs i stedet for op ad espalier eller andet, og så laver man bunddække med græskar eller squash.

        Drivhus har jeg aldrig prøvet at have før, men jeg håber på tomater og chili, evt. agurker. Vi spiser en del mexikansk-inspireret mad, så det kunne være fedt at lave sin egen salsa.

        • Burgerlegend@lemm.eeOP
          link
          fedilink
          dansk
          arrow-up
          3
          ·
          2 days ago

          Det lyder nice, og som et godt hyggeprojekt at kaste sig over. Har stor respekt for det her jord til bord koncept, hvor man høster noget af det man selv bruger.

          Har i børn?

          • EnligSvale@feddit.dk
            link
            fedilink
            arrow-up
            3
            ·
            2 days ago

            Jeg er kæmpe fan af jord til bord! Vi har børn, ja, og de er indtil videre pænt ligeglade med alt det her :) Undtagen lige i den tid, hvor der er bær. Men jeg håber da, at de med tiden kan blive lokket med ud og prøve at have et bed de selv holder eller sådan noget.

            • Burgerlegend@lemm.eeOP
              link
              fedilink
              dansk
              arrow-up
              3
              ·
              1 day ago

              Åh ja det ville jo være så skønt for dem at kunne følge med i processen, og måske selv deltage i den. Jeg arbejder som pædagog, og det er en kæmpe læring for børn. Men der skal jo også være en interesse, eller skabes en motivation, førend at de føler sig bidt af det. Og er den der ikke, så er det også ærgerligt at presse den ned over dem 😁

              Hvor gamle er de?