Dagens morgenmad blev til en English breakfast med æg, bacon, (hjemmelavede) baked beans, pølser, tomat, champignon og boller. I den rigtige version ville brødet have været toast og der havde været black pudding serveret til. Selvom black pudding stort set er det samme som den gode danske blodpølse, så er krydringen mig bekendt ikke helt den samme. Og desværre har jeg endnu ikke lykkedes med at finde en black pudding herhjemme i Danmark, så hvis nogen af jer skulle kende et sted det kan skaffes, så vil jeg meget gerne høre om det.
Og morgenmaden blev selvfølgelig nydt sammen med lørdagsberlingeren!
Haha, jeg har fået den leveret hver lørdag de sidste 3-4 år. Jeg har en ungdomsrabat, som de ikke udbyder længere, så jeg betaler omkring en tusse om året for online abonnement og printavisen hver lørdag. Det er så bestemt ikke hver gang at jeg rent faktisk får læst avisen, men når jeg gør er det altså en virkelig god start på weekenden. Det er trods alt dejligt at komme lidt væk fra skærmen en gang i mellem!
Arhmen langsomme morgen med en avis kan også virkelig noget!
Ja, der er virkelig ikke noget bedre. Det er vildt afslappende!